OPLÆG - UNDERVISNING - GUIDEDE TURE

Vi tilbyder sjove, interaktive og lærerige oplæg til alle klassetrin, fra børnehaver til videregående uddannelser.
Alle tilbud er udviklet ud fra Folkeskolens Fælles Mål, og er beregnet til at give eleverne mulighed for at teste videnskabelig tankegang og begreber.
Vi starter med gode historier, og bygger videre med aktiviteter og quizzer, der får eleverne til at stille spørgsmål og deltage på egne præmisser.

Ved mange af vores oplæg anvendes der genstande fra museets depoter, heriblandt skeletter, skind, udstoppede dyr og sprit-præparater.

Herunder kan du læse mere om vores spændende tilbud – og booke lige det, der passer dig!

Undervisning på museet

Herunder finder I de oplæg, der i øjeblikket tilbydes på museet. Alle oplæg indeholder aktiviteter. Dette kan være en quiz, et spil eller en gruppeopgave, der skal præsenteres for resten af klassen. Det præcise indhold er forskelligt fra oplæg til oplæg.

Oplæggene indeholder ikke guidede ture i udstillingerne – ønsker I dette, er I velkomne til at booke en rundvisning længere nede på siden.

Hvis I ønsker at booke både oplæg og rundvisning, skal I kontakte læringskoordinator Lea direkte på mail.

 

Er I en institution i Aarhus Kommune? Læs mere om vores udbud og find støtte gennem ULF her.

ULVE I DANMARK

Eleverne møder Danmarks største rovdyr, ulven.
Vi ser nærmere på museets forskning og viden om den genindvandrede art, og introducerer eleverne for de videnskabelige principper bag naturforskning. Vi arbejder med begreber som biodiversitet og naturforvaltning, når vi undersøger hvordan ulven har klaret sig i Danmark fra fortiden og til i dag.

Målgruppe:
Alle uddannelsesniveauer
Varighed: 60 min

SKOVENS DYR

Vi oplever skovens dyr, deres sanser og overlevelsesstrategier og bliver klogere på, hvordan de mange forskellige arter, der lever i skoven, afhænger af hinanden.

Eleverne får indblik i problemstillinger omkring natur og miljø, og lærer at genkende de mest gængse arter, de kan møde i de danske skove.



Målgruppe:
Indskoling & mellemtrin
Varighed: 60 min

EVOLUTION

Eleverne introduceres for begrebet evolution gennem udvalgte eksempler og spændende historisk kontekst. Vi bliver klogere på mekanismerne bag evolutionsteorien og undersøger, hvordan dette kommer til udtryk i naturens store mangfoldighed. Eleverne arbejder desuden aktivt med artsinddeling og analyse af kendetegn og egenskaber.

Målgruppe:
Udskoling & ungdomsuddannelse
Varighed: 75 min

FREMTIDS-MENNESKET

Hvordan vil vi udvikle os som mennesker i den nærmeste fremtid?
Hvilke teknologier vil vi have adgang til, og hvordan vil de påvirke os?

Kom med på opdagelse i 2035, og tag stilling til videnskabelige og etiske dilemmaer i museets nyeste særudstilling.

Målgruppe:
Fra mellemtrinnet
Varighed: 75 min

Dette tilbud kan bookes fra juni 2025.
PÅ VEJ

NATURENS SUPERKRÆFTER

Det eneste der overgår fantasi, er virkeligheden. Vi undersøger naturens vildeste superkræfter gennem specifikke dyrearter og egenskaber, og sammenligner dem med de velkendte superhelte - og skurke!

Målgruppe:
Alle uddannelsesniveauer
Varighed: 75 min

DRAGER

Med oplæg og aktiviteter undersøger vi historien bag videnskabelig udforskning af verden. Med knogler, skind og udstoppede dyr undersøger vi hvordan man i fortiden kunne tage fejl af et elefantkranie og en kyklop, eller forveksle en t-rex med en drage.

Målgruppe:
Alle uddannelsesniveauer
Varighed: 75 min

REWILDING intro

Med et spændende oplæg og dialog ser vi nærmere på konceptet REWILDING eller GENFORVILDNING, og undersøger hvordan det fungerer i praksis på bl.a. Molslaboratoriet og andre steder i Europa.
NB: foregår på museet i Aarhus.

Målgruppe:
Fra mellemtrinnet
Varighed: 75 min

DYR I BY'R:
Ny workshop
til de yngste museumsgæster

I denne workshop undersøger vi en række arter, kommer nærmere på deres levesteder og afprøver deres evner med sjove lege i Museets have eller Mindlab.

Dette tilbud kan bookes fra sommeren 2025.
På vej

WORKSHOP: DIGITAL FORMIDLING

Oplæggets deltagere får en introduktion til digitale virkemidler, de gyldne regler for entusiastisk formidling, og en mulighed for selv at prøve kræfter med det!

Vi ser på naturfaglige videoer sammen, og undersøger indholdet og præsentation af viden før deltagerne sendes ud for at lave egen research og produktion af videoer.

Målgruppe: Udskoling, ungdomsuddannelser
Varighed: 2 timer

REWILDING PÅ MOLSLABORATORIET

Oplev noget af den vildeste natur der findes i Danmark.

Målgruppe: Alle uddannelsesniveauer
Varighed: 2 timer

Rundvisninger

Hvis I blot ønsker en guidet tur med en formidler i én af vores udstillinger, kan I booke herunder.

Hver rundvisning varer ca. 45 minutter. Vi anbefaler at I inden ankomst har inddelt klassen i 2 hold, da dette vil gøre oplevelsen af udstillingerne bedre.

De nedenstående tilbud indeholder ikke aktiviteter eller gruppearbejde – dette finder I i vores oplæg.

Hvis I ønsker at booke både en rundvisning og et oplæg, skal I kontakte læringskoordinator Lea direkte på mail.

Den Globale Baghave

Gå på opdagelse i alverdens dyr - med sjove historier og spændende fakta om alt fra hvaler til hornugler.

Besøget i Den Globale Baghave kan tilpasses jeres ønsker og niveau.


Målgruppe: Alle uddannelsesniveauer

Ekspedition til Afrika

Tag med på en lang rejse - tilbage til 1947! Kom tættere på savannens smukke og til tider brutale verden.
Vi ser nærmere på livet på den afrikanske savanne, og undersøger fortidens forskningsmetoder.


Målgruppe: Alle uddannelsesniveauer

Fremtidsmennesket

Gå på opdagelse i vores nyeste særudstilling med en formidler - undersøg fremtidens teknologi, og tag stilling til udvalgte dilemmaer.

Dette tilbud kan bookes fra juni 2025.

Målgruppe:
Udskoling, ungdomsuddannelser
PÅ VEJ

Skoler og daginstitutioner fra Aarhus Kommune

Fra 500,-
  • Priser afhænger af oplæg samt skoletype

Skoler fra andre kommuner - alle niveauer

Fra 1000,-
  • Priser afhænger af oplæg samt skoletype

Alt du skal vide inden dit besøg

Frokost kan medbringes og spises i Havestuen eller Museumshaven.
Vi har også en café, hvor der kan nydes en kop kakao, te, eller kaffe.

I har adgang til alle udstillinger hele dagen. Vi anbefaler, at I tager en tur rundt i vores udstillinger før eller efter et oplæg!

Overtøj og sko kan opbevares i museets garderobe under eget ansvar.

Til mellemtrinnet benytter vi ofte KAHOOT! Eleverne må derfor meget gerne medbringe deres mobiltelefoner.

Aflysning af en booking skal ske senest 24 timer før bookingens start. Aflyses der efter dette tidspunkt opkræves det fulde beløb.

Spørgsmål eller feedback?
Kontakt Lea via mail.